arkadisk modul

11. januar - 23. februar 2020

Arkadisk Frederiksberg
Yvette Brackman, Robert Gassner og Hannah Heilmann
Særligt inviterede gæster: Hugo Hopping, Gamborg/Magnussen & Søren Aagaard

Udstillingen Arkadisk Frederiksberg af billedkunstnerne Yvette Brackman, Hannah Heilmann og arkitekt Robert Gassner har karakter af en række rumlige interventioner i Møstings Hus og et program af talks, screeninger og performances, der tilsammen udgør et fælles værk.

I løbet af udstillingsperioden samarbejdes der med lokale aktører fra Frederiksberg samt relevante forskningsenheder. Derudover er der bidrag fra kunstnerne Hugo Hopping, Gamborg/Magnussen & Søren Aagaard, der på forskellig vis udvider udstillingsperspektivet.

Arkadisk Frederiksberg er en affektiv og associerende læsning af Møstings Hus’ plads i et samtidsarkæologisk Frederiksberg.

Det hele begynder i en nutid, hvor et selvkritisk øko-bourgeoisi søger efter det enkle, oprindelige og idylliske i en geopolitisk kompliceret ligning mellem det lokale og det globale, mellem by og land og mellem forestillinger om bæredygtighed, det gode liv, rigdom og gæld. Fra dette punkt fabulerer kunstnerne over Møstings Hus’ arkitektur, historie og plads midt på det grønne Frederiksberg.

Værkerne bevæger sig i et eklektisk regi af maleri, syltning, skulptur, guidede ture og installationer, indlejret i huset som arkitektoniske indgreb. Som et indendørs frilandsmuseum med syltet kål, kombucha-drikke, robådspavillon med temaskine, kongens fasaner og falke, Laura Ashley-vintagekjoler, bankrøvere og en postekspressionistisk gældssauna.

Fælles er, at husets skiftende rumlige, kontekstuelle og funktionelle tilknytninger bliver tænkt videre til historiske og nutidige samfunds- og populærkulturelle fænomener i en diskussion af husets aktuelle, rumlige og ’tingslige’ relevans.

Arrangementsprogram Arkadisk Frederiksberg

Udstillingen Arkadisk Frederiksberg danner ramme om en række offentlige arrangementer af social karakter, som foregår i weekenderne i løbet af udstillingsperioden.
Nogle arrangementer vil kræve tilmelding grundet kapacitet, mens andre kan rumme større grupper.

Lørdag den 18. januar kl. 14.00
Foredrag og film screening af The Time is Now ved Heidrun Holzfeind

Lørdag den 25. januar kl. 14.00
Kål-begivenhed ved Gamborg/Magnussen (Karen Gamborg og Kasper Magnussen)

Lørdag den 1. februar kl. 14.00
Oplæg med Hugo Hopping: Land Learning Conservation: A lecture on land conservation and cognitive justice og Robert Gassner: Bygningers sociale liv, med efterfølgende samtale

Søndag den 2. februar kl. 14.00
Foredrag med Peter Thule Kristensen, forskningsenheden PRIVACY:
Da´ verden blev privat, om tidlig moderne boligkultur

Lørdag den 8. februar kl. 14.00
Saunagus med Yvette Brackman
Sake-smagning med Jakob Emdal

Søndag den 9. februar kl. 14.00
Foredrag med Lars Schreiber og Lars Friis: Frederiksberg Have og Møstings Hus

Søndag den 16. februar kl. 14.00
En guidet tur i udstillingen og Møstings Hus med Hannah Heilmann

Spisning af Søren Aagaards værker

Om fasaner og falke:
Hannah Heilmann i samtale med sin far, amatør-ornitologen Carsten Heilmann

Baggrundshistorie:
1600-tallets Frederiksberg var, lidt forenklet skitseret, den danske konges forsøg på en landbrugsmæssig selvforsyningsordning til hofferne i København. Med opførelsen af lystslottet på Valby bakke i begyndelsen af 1700-tallet udviklede området sig dog meget. Her blev landbrugsjord omdannet til den store barokhave efter fransk og italiensk forbillede. Efterhånden fulgte rige borgere trop med landsteder og lystgårde i området.

Møstings Hus blev opført i år 1800 som et landsted, et lille stykke arkadisk Frederiksberg, for Johan Sigismund von Møsting, landets første finansminister. Her kunne han tilbringe fritiden med f.eks. en hobbybetonet kostand, mælkeproduktion m.m.

1800-tals-Danmark kom til hægterne oven på statsbankerotten i 1813, blandt andet med Møstings gennemførelse af den nye pengepolitik og den nyoprettede rigsbank, og måtte i det hele taget genvinde sin identitet ovenpå kongerigets gentagne reduktioner af territorium gennem nationalromantiske øvelser.

Efter 1852 ændrede Frederiksberg sig støt og roligt omkring Møstings Hus’ oprindelige placering på Smallegade, fordi man havde opgivet den såkaldte demarkationslinje omkring København.

I begyndelsen af 1900-tallet blev Frederiksberg helt omringet af et hastigt voksende København som en slags tætbefolket kommunal ø med sine ca. 105.000 beboere og med et grønt og stateligt selvbillede.

Møstings Hus blev revet ned i 1960’erne for at skabe plads til bank og teater, men man opbevarede en række væsentlige bygningsdele. Huset blev genopført i 1976 skråt overfor den oprindelige placering, i yderkanten af Frederiksberg Have, foran den gamle andedam, som en slags ’sidste pavillon’. Her står det i dag som en sælsom blanding af sin oprindelige form og 1970’ernes stil.

Hvor der tidligere blev tilberedt mad, udstilles der kunst i dag. Hvor der blev tilbragt weekender og somre, foregår der i dag forvaltnings- og kulturarbejde.

Huset har således ikke kun skiftet funktion, ejer og kontekst, det er kun få elementer i interiøret, såsom dørrammer og vinduer, der stammer helt tilbage fra oprindelsen i 1800-tallet, mens hovedparten ved nærmere eftersyn står som et hus fra 1976. En forkortet barokhave og tilmurede vinduer vidner om husets turbulente bygningshistorie og skiftende brug.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Frederiksberg Fonden, Den Østrigske Ambassade, Dreyers Fond & Statens Værksteder for Kunst

%MCEPASTEBIN%