Frog Chorus header1

Frog Chorus
– 21. februar 2021

En gruppeudstilling af Mo Maja Moesgaard, Mia Isabel Edelgart, Hannah Toticki Anbert, Deirdre J. Humphrys, Calder Harben, Hannah Lutz og Selini Halvadaki.

Se hele udstillingen online på IDOART

Årets første udstilling i Møstings Hus sætter den kollektive arbejdsmetode i centrum. Gruppeudstillingen er en undersøgelse af den geografi, der på kryds og tværs vokser ud af kollektive og individuelle vilkår i gruppen; af venskab, afstand, prekære økonomier, omsorgsarbejde, begær og en fælles insisteren på at gøre sig umage sammen.

Med gruppeudstillingen tager kunstnerne udgangspunkt i en lang række brevvekslinger imellem gruppens medlemmer. De arbejder hver især med deres egne visuelle udtryk, benytter forskellige materialer og bevæger sig ud i hver deres kunstneriske retninger, men samtidig er værkerne til udstillingen opstået i tæt dialog med hinanden.

Med Frog Chorus har gruppen vedvarende stillet spørgsmål til hinanden; Laver jeg kunst for at dele den med andre? Hvad er et værk, hvis ikke det deles med andre? Hvis øjne kigger jeg med? Hvis ører lytter jeg med? Kan jeg støtte andre med mit kunstneriske arbejde? Er det ok hvis ikke jeg kan? Hvorfor føler jeg mig rastløs, når jeg endelig har tid til at arbejde på mit værk? Kan et kunstværk hvile? Kan det være ophidset? Kan det yde omsorg? Hvordan er venskab og kunstnerisk arbejde forbundet?

I sin samlede helhed lægger Frog Chorus sig i forlængelse af den kunstneriske tradition af kollektive gruppeudstillinger, og er med et feministisk afsæt gruppens bud på, hvordan en kollektiv udstilling kan se ud i dag.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse.

Om kunstnerne:  

Calder Harben
(f. 1986) bor og arbejder i København. Harben er uddannet fra Kunstakademiet i Tromsø i 2015 og modtog et diplom fra Nordic Sound Art program. Harbens seneste arbejder kredser om perceptionens overgange og grænseområder, samt kroppens tilpasninger til nye sensoriske muligheder. Harben arbejder med lavfrekvente lydinstallationer omkring kulturelle erfaringer, sansninger og folketro.

Selini Halvadaki
(f.1985) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2014 og arbejder hovedsageligt med video og tekst. Centrale temaer i Halvadakis praksis er hukommelse, historie og identitet i skæringspunktet mellem personlige og kollektive erfaringer. Senest har hun været optaget af, hvad der sker, når hierarkier, forankret i sproglig kunnen, forflyttes inden for en kontekst eller relation, samt hvordan det er muligt at skabe meningsdannende rum på tværs af sproglige grænser.            

Hannah Lutz (f. 1984) er skønlitterær forfatter og skriver blandt andet romaner, kortprosa og radiodramatik. Lutz underviser i kreativ skrivning på Forfatterskolen PS! – for psykisk sårbare, og på Vallekilde højskole. Hun er interesseret i, hvordan den skønlitterære tekst kan nærme sig kroppen, hvilke slags kroppe og liv, teksten kan muliggøre, og hvad det vil sige at have en feministisk kunstpraksis. Lutz arbejder også kollektivt med at organisere autonome skoler, arkiver og økonomier i samarbejde med andre kunstnere og forfattere.

Hannah Toticki Anbert (f. 1984) tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016. Hun arbejder med skulptur, performance og installation. Anbert interesserer sig for emner som økonomi, gæld og arbejdsliv; emner som hun behandler med lige dele humor og alvor. Hun henter sit formsprog fra både mode, teater og popmusik.

Deirdre J. Humphrys (f. 1984) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Det centrale i Humphrys kunstneriske praksis er korrespondancen, der udvider rum til en udveksling. Humphrys seneste arbejder kredser om materiale og fysiske screeningsmetoder, hvor der fremhæves, hvordan særlige former interagerer med deres miljøer. Uegnede skulpturelle værker adresserer aktivt spørgsmål om fremmedgørelse mellem beskuer og skaber, samtidig med at de søger efter nye former for handlefrihed og bevæger sig henimod et mere dynamisk møde mellem kød og verden.

Mo Maja Moesgaard (f. 1980). I Moesgaards atelier er der bunker af genbrugstekstiler og halvfærdige broderier, der gør rummet blødt og minder om langsommelighed. Til denne udstilling ses en særlig optagethed af, hvilke rum, der forlænger hvilke kroppe og støder andre fra sig, og hvordan dette forhold forhandles. Moesgaard er også optaget af, hvad omsorg og kunst har med hinanden at gøre, og hvordan en bæredygtig kunstpraksis kan se ud.

Mia Isabel Edelgart (f. 1984) arbejder hovedsageligt med video og skulptur i skiftevis kollektive og singulære processer. Hendes værker udfoldes i led med længerevarende amatøristiske researchprocesser, og hun har blandt andet arbejdet med spørgsmål, der relaterer sig til reproduktivt arbejde, honningbier, bestøvere, barndom og amning/ammer.