Leonard Forslund
5. august  - 17. september 
2017 
KOSMOS

Leonard Forslund: KOSMOS
5. august – 17. september 2017

Klik her for at læse Rune Gades anmeldelse af udstillingen,
Information fredag d. 11. august.

Klik her for at læse Peter Michael Hornungs anmeldelse af udstillingen, 
Politiken torsdag d. 7. september.

Leonard Forslund har gennem en lang årrække arbejdet overbevisende og eksperimenterende med malerier, der med udgangspunkt i fotografiets figurative elementer, er mundet ud i spaltede og forførende landskaber.

På sin soloudstilling i Møstings Hus præsenterede kunstneren en række helt nye værker. I denne serie af malerier har Forslund taget skridtet videre mod en dobbelt rumlighed, en abstraktion i det figurative, der tager udgangspunkt i det, han kalder den hverdagsagtige kosmologi. Det er de tilsyneladende irrelevante motiver; mellemrummet og dét, der normalt er uden for fokus, som Forslund har gjort til sit hovedmotiv, og gennem hans bearbejdning får det tilsyneladende irrelevante og ufokuserede en kunstnerisk, æstetisk værdi.
 
Foruden malerierne bestod udstillingen af boginstallationen VÄDERSTRECK (verdenshjørner), hvor der blev vist fire tykke, håndbundne artist books, samt en videoprojektion i udstillingens sidste rum. Bogen er ligesom filmen, teatret og musikken knyttet til et særligt tidsforløb, et eget tidsrum, hvorimod maleriet flyder på tidens overflade – statisk i sig selv, men synlig i tidens uophørlige forløb. I de sine bøger arbejdede Forslund videre med tematikkerne fra malerierne, men bogmediet tillader til forskel fra maleriet, at en fortælling kan folde sig ud mellem hænderne på den besøgende. Motiverne forskydes og forandres fra opslag til opslag og skaber nye sammenhænge og tidsrum. Et mikrokosmos i udstillingens større KOSMOS.
 
Leonard Forslund er født i Sverige i 1959 og bor og arbejder i København.

Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1988. Af tidligere udstillinger kan nævnes: TESE. Danske samtidskunstner i dialog med reformationen, Rundetaarn, København m. fl.(2017), DRÖMSPLITTER, Galerie Mikael Andersen, København (2014), SKOG AV GLAS, Kunsthallen Brandts, Odense (2012), Kunsthal Brænderigården, Viborg (2011) og, Artist Books, Central Booking Gallery, New York (2009). Forslund er bl.a. repræsenteret i følgende offentlige samlinger: Moderna Museet, Stockholm, SE, Statens Museum for Kunst, København, DK, Ny Carlsbergfondet, København, DK, Aros, Aarhus, DK, KIASMA, Museum of Contemporary Art, Helsinki, FI, Magasin 3, Stockholm, SE.

Om udstillinger

Møstings Hus viser 6-8 udstillinger årligt.

Der præsenteres både kunstnere, der har været en del af kunstscenen i en årrække, samt unge up-coming kunstnere. Udstillingerne dækker et bredt spekter af udtryksformer fra maleri, fotografi og video til skulptur og installation.

Kunstnere, der ønsker at udstille i Møstings Hus, skal sende en ansøgning, hvilket du kan læse mere om her.

Få vores nyhedsbrev

UDSTILLINGER GENVEJE ÅBNINGSTIDER FLERE OPLEVELSER KONTAKT FØLG OS
Kommende                 
Presse                        
Foto og Film
Nyhedsbrev
Tirsdag-søndag 11-16
                         
Frederiksbergmuseerne
Museumsruten
Læs om fællesbillet
Andebakkesti 5, 2000 Frb +45 69 13 80 90
info@moestingshus.dk
facebook icon Instagram Logo QualiT Reviews